Den Gale Greve

Om at snage i andre folks ballader.

De moderne medier har ingen skrupler ved at udstille menneskers lykke og ikke mindst ulykke. Sådan har det altid været. Også dengang der ikke var nogle moderne medier. Det, at se de privilegerede udsat, er noget, der taler til de flestes skadefryd. ”Så kan de lære det”. Det skete på Svenstrup for næsten 300 år siden, inden den nuværende ejerslægt kom til.

Den gale greve på Svenstrup.

5. august 1733 giftede den 42-årige enke og godsejer til Svenstrup Marie Svane sig med en ung greve med Mecklenburgske aner. Frederik von Ørtzen var 21 år, da han indgik ægteskabet med den rige og velhavende kvinde. Han har uden tvivl håbet på, at det kunne sikre ham en stabil økonomi. Hun ønskede at få sig en adelstitel, så umiddelbart så det ud til at blive en win-win.

Lidet anede brudeparret, at det skulle blive et stormfuldt ægteskab, der blev opløst i 1751 efter 18 års stormfuldt samliv og adskillige retssager med højesteret indover. Det endte med en kongelig forordning udstedt af Frederik den 5. I løbet af de 18 år opnåede von Ørtzen betegnelsen ”Den Gale Greve på Svenstrup.”

Maries bedstefar – ærkebiskop Hans Hansen Svane – havde købt Svenstrup af kongen. Han havde spillet en meget væsentlig rolle ved indførelsen af enevælden i 1660. Sønnen Frederik arvede godset og sendte det videre til sin datter Marie, der derved blev en holden kvinde. Hendes første mand – oberst Jesper Friis – faldt i Den Store Nordiske krig i et slag ved Stralsund i 1716.

Hun levede altså i 17 år som enke inden ægteskabet med greven. Denne måtte ved indgåelse af ægteskabet underskrive en streng håndfæstning, der praktisk taget fratog ham enhver indflydelse på driften af godset. Det skulle vise sig at være en fornuftig foranstaltning. Greven viste sig at have et voldsommere temperament og mindre fornuft, end de fleste af hans samtidige.

I 1734 indledtes de første skilsmisseforhandlinger. Der var fra starten ballade og skandaler i ægteskabet. Snakken er gået livligt i området omkring Borup og Vigersted. Hver dag har bragt en ny begivenhed i rygtepressen. Se & Hør og Billedbladet ville være druknet i savlet over begivenhederne i den lokale overklasse.

Sognepræsten i Borup-Kimmerslev blev inddraget, idet grevinden bad ham dokumentere grevens adfærd. Grevens adfærd bliver af præsten betegnet som ”højst forargelig, skammelig og for en gudfrygtig, brav og ærekær dame ganske utålelig.” Greven skummede af raseri og stævnede præsten for en provsteret. Det kom der i første omgang ikke noget ud af. Præsten fortæller, at han har oplevet greven overvældet af vrede og heftighed,og at han tiltalte grevinden med eder og forbandelser. Når de spiser sammen har greven rejst sig og er gået op på sit værelse og ”har nægtet at gå til alters med hende”. En anden gang har greven truet med at tage sit eget liv med en kårde, senere en pistol. En tredje gang løb han panden mod et vindue, idet han råbte, at han var ligeglad med, hvad han gjorde.

En fjerde gang blev præsten tilkaldt midt om natten og kunne konstatere, at greven løb rundt ude i haven råbende og skrigende, at hans kone var ligeglad med ham. I en periode kastede han maden efter lakajerne, når de bragte mad til hans værelse. Flere retsinstanser prøvede at mægle, men uden held.

Da højesteret kom ind over, fik præsten besked om at trække sine påstande tilbage med ordene: ”De utilbørlige og usømmelige udtalelser, som visse af vidnerne og Hr. Mogens Baden i særdeleshed har brugt, bør regnes for uskrevne og uudtalte.” Med andre ord holdt adelens mandlige magtelite hånden over sine egne. I flere retsprotokoller fremgår det, at greven har været voldelig. Han har nevet sin kone i brystet, for at hun skulle få kræft, og hun var set med slagmærker på kinderne.

Det mest pinlige i sagen er imidlertid nok, at Marie Svane ejede hele ejendommen, og at hun faktisk kunne sætte sin mand på porten uden en rød reje. Det har været en bitter pille at sluge i et mandsdomineret samfund. Højesteret afgjorde da også ”at ægteparret bør leve, som det sig anstår med hinanden som kristelige, ærekære og fornuftige ægtefolk. Greve Kammerherre Frederik von Ørtzen bør være fri for Fru Marie Svanes yderligere tiltaler.”

Spektaklerne fortsatte til lokalbefolkningens underholdning, og endelig opløste kongen ægteskabet i 1751. I december samme år blev Svenstrup solgt til krigsråd Peter Johansen Neergård.

Greven blev efter adskillige betroede stillinger ceremonimester ved hoffet. Han giftede sig senere med den 16 år yngre komtesse Sophie Amalie von Brockdorf.

Marie Svane blev tituleret grevinden af Svane.

Kilde: Frits Heide: Livet i de gode gamle dage.

Kunne sladderbladet have set således ud?

Hørt og set i Vigersted.

Det lokale sladderblad for Vigersted og omegn.

Få degnen til at læse det højt inden din nabo.

Den skandaleombruste Frederik von Oertz skabte atter furore på Svenstrup. For Gud ved hvilken gang var der en kurre på tråden mellem Fru Marie Svane og Greve Frederik von Oertz af den kendte Mecklenburgske uradel slægt. Der er ikke meget adel over de natlige eskapader.

Denne gang sås det tydeligt, at Den Gale Greve kan være voldelig. Fruens klæder var revet i stykker og kinderne blussede af rødme efter slag.

Sognepræst Mogens Baden måtte opgive sit mæglingsforsøg.

Den stakkels sognepræst i Borup Kimmerslev måtte med livet som indsats forsøge at mægle mellem parterne i det aparte ægtepar. Han måtte tage flugten gennem parken skarpt forfulgt af den gale mand. ”Jeg er ligeglad med hvad jeg gør,” brølede Grev Frederik. Han var øjensynligt blevet nægtet adgang til fruens seng. ”Hun er for gammel. Jeg har skaffet hende en adelstitel, men hun er totalt indifferent over for mig.”

Lakajen:” Jeg frygtede for mit liv. Han kastede med tallerkener og knive. Jeg tror, han var beruset og ikke ved sine fulde fem. Kunne jeg få en anden bestalling, så tog jeg imod den.”

Fru Marie nægter ham adgang til sengen.” Der er ingen kærlighed. Jeg har aldrig elsket ham. De sidste følelser forsvandt med lussingerne. Højesteret har ikke retfærdighed for koner. De holder med deres egne.

Lad ham rejse. Han får ikke en rød reje.

Der er ikke meget gentleman over ham.”

 

Frederik er kendt som lidt af en modelaps. Fruen er vel op i årene, men kan stadig føre sig.

Den stakkels sognepræst var lidt betuttet efter sin flugt gennem slotsparken. Lakaj søger stilling hos fredeligt ægtepar. Adelstitel ikke påkrævet.

Med denne kårde truede Den Gale Greve med at løbe sig en staver i livet. Og skulle det ikke være nok, kunne han også skyde sig en kugle for panden.Kan det være farligt at lade en gal mand omgås dødbringende våben?