Turen går til Vigersted - en gammel by på Midtsjælland.
Bag kirken ned ad grusvejen ligger Vinkelgården.
Det er den eneste gård i Vigersted, der aldrig blev flyttet ud som resultat af landboreformerne. På gården har der i flere tilfælde boet indflydelsesrige mænd (og kvinder). Sognerådsformanden har boet her og på et tidspunkt også sognefogeden. (Ikke samtidig)
I en folketælling fra 1880 ses det, at Hans Hansen er husfader, arvefæster og sognefoged. Arvefæste var en ordning, der ligger imellem fæstesystemet, hvor en herremand ejer jorden og lejer den ud, og selveje, hvor bonden selv ejer det hele. Er man arvefæster, arver man retten til at overtage driften af gården mod at svare afgift til ejeren. I dette tilfælde har det været Svenstrup. Fæstesystemet blev endeligt afskaffet i 1919.
Sognefogeden.
Sognefogeden er en interessant institution i samfundet. Han skulle håndhæve lov og orden i sognet. Som regel var det en af de lokale bønder eller gårdmænd, der fik et vist honorar for at fungere som politiets forlængede arm. Han fik en såkaldt beskikkelse, hvori der stod: "han bør troskab, flid og hurtighed udføre, hvad der bliver ham pålagt. Med redelighed og sindighed skal han gå den menige mand i sognet til hånde med råd og bestræbe sig for at vedligeholde fred og enighed."
Derudover skulle han udføre politimesterens ordrer, bringe øvrighedens befalinger til befolkningens kendskab, anholde forbrydere, bistå ved inddrivelse af gæld, udpantning, og tvangsauktion. Han skulle foretage begyndelses- og registreringsforretninger i mindre dødsboer. Endvidere sorterede borgerlig vielse, inddrivelse af bøder, hundetegn, ildebrand, tilsigelser til retten, tilsyn med geodætisk instituts mærker, samt en hel del andet under ham. Sognefogedens overordnede opgave var, at få det hele til at glide.
Der har været nok at se til, også når man tænker på, at han som regel havde et stort landbrug.
Kilde: Niels E. Nielsen: Landsbyens vogter.
Fra 1873 til 1924 skulle sognefogeden føre tyendeprotokollen. Her blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til og fra sognet. Han skulle også attestere og påtegne skudsmålsbogen, som fulgte arbejdstagerne.
Der har været travlt hos sognefogeden i perioden hvor Den Sjællandske Midtbane blev anlagt.
Billedet her er fra Vigersteddilettantens forestilling, som fortalte historien om den sjællandske midtbane. Her uddeler sognefogeden rationeringskort.
Hvervet som sognefoged blev nedlagt i 1973. Dog findes der den dag i dag sognefogeder på mindre øer. Øerne ligger typisk langt fra politistationerne.
I Grønland har man kommunefogeder i mindre bygder.

Sognefogeden blev udpeget af amtmanden. Denneen blev indtil 1919 betragtet som mellemled mellem kongen og befolkningen. Han skulle sikre, at der ikke skete overgreb mod borgerne. Han skulle endvidere holde øje med og kontrollere retsvæsenet og politiet, herunder sognefogederne.
På vejen til Borup kan man i det skarpe sving,lige inden man passerer kommunegrænsen, se et hus bygget af marksten. Det bliver kaldt Amtmandens Hus.
Copyright© Alle rettigheder forbeholdes.