Smededrengen og Piberøret 1821.

 I vor tid kan vi med rette hævde, at der er en vis lighed for loven. Hvis man foretager sig noget ulovligt, kan man blive straffet, hvis ens forbrydelse er bevist. I princippet er enhver uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Vi har set eksempler på at i Danmark kan selv højt profilerede politikere og erhvervsfolk blive dømt. Sådan er det ikke overalt i verden, og sådan har det ikke altid været i Danmark.

Retfærdigt har samfundet ikke altid fungeret. I 17- og 1800 tallet sørgede herredsfogeden for juraen i købstæderne. På landet fungerede juraen via birkeretten, som blev administreret af birkedommere eller birkeskrivere, som  blev aflønnet af den, der havde retten til birken – birkepatronen.

Det vil sige, at Svenstrup og Skjoldenæsholms birk havde en dommer, der var aflønnet af godsejeren. Det har sikkert givet en del ikke helt retfærdige domme.

Retten blev sat med en foged eller en aktor som var både dommer, anklager og forsvarer.

En kendt videnskabsmand fra starten af 1900-tallet, Fritz Heide, har i sin bog ”Midtsjælland I De Gode Gamle Dage” gravet retsprotokoller frem om forskellige retssager.

Her hører vi om en smededreng fra Vigersted, Hans Christian Hansen, der blev anklaget for ”uhjemlet besiddelse af et piberør, som tilhørte Anders Christensen fra Ortved, og som var denne frastjålet.”

Retssagen blev ført den 8. juli 1824.

Da synderen bestred et arbejde og dermed over den kriminelle lavalder, blev han stævnet for birkeretten i Svenstrup, hvor man hyrede en advokat ind for at bringe udåden for en dag.

 

Sådan kunne piben se ud fuldt monteret.

Retssagen og udfaldet.

Smededrengen påstod, at han havde købt piberøret, men kunne ikke huske af hvem.

Det fik sagføreren til dydigt og forarget at udtale:

”Han har tidligt begyndt på denne lastens bane, er blevet bekendt med og øvet i at benægte sandheden, samt at vikle løgnen således, at den ikke er let at efterforske.”

Da smededrengen tidligere har været indblandet i løgne og små rapserier, samt tyveri, blev hele retssystemet sat i gang. Det forlød oven i købet, at han var arveligt belastet og dermed disponeret for et kriminelt levned. Måske har drengens far været nødt til at gå på krybskyttejagt for at skaffe føde til en vel stor familie.

Det endte da også med, at han blev dømt.

Fritz Heide udtrykker sig meget sarkastisk om dommen: ”

I betragtning af piberørets ringe værdi, 24 skilling (hvilket svarede til en dagløn for en arbejdsmand), ansattes dommen til følgende bagatel:

Tiltalte Hans Christian Hansen dømmes til at arbejde i Københavns fæstning i 3 år, samt til at betale alle udgifter til arrestophold, retssag og ophold i de tre år.”

'Det blev et temmelig kostbart piberør.

I de tider var rettens veje uransagelige i al deres grænseløse visdom. 

Hans Christians skæbne i værste fald..

Om Hans Christians skæbne melder retsprotokollen ikke videre.

Men vi kan gætte.

Måske har han sluttet sig til en af de grupper tidligere straffefanger, der huserede i landet ved røverier og mord.

Måske er han stukket til søs med handelsflåden, som ikke var så kræsne med personalet, idet forholdene på skibene var elendige.

Måske har han været med i et mytteri og har sluttet sig til piraterne, som også dengang udgjorde en trussel mod handelsflåden.

Måske fik han et tragisk endeligt i galgen eller ved en bøddels huggeblok.

Men - men - men. Nu skal vi ikke dømme ud fra formodningen om at hans skæbne blev beseglet ved birkeretten i Svenstrup.

Vi skal ikke tro det værste, bare fordi drengen blev dømt af en forarget og naiv advokat.

Hans Christians skæbne i bedste fald...

Han kan være blevet løsladt for god opførsel.

Eller han kan have udstået sin straf i god ro og orden.

Han kan derefter være vendt hjem til smedjen i Vigersted, som lå lige på hjørnet Vigersted Bygade på vej ned til busstoppestedet.

Her kan han have fået lært hele smedefaget af sin gamle mester, som gerne har villet hjælpe den dreng, som fra sin tidligste barndom har passet blæsebælgen for ham.

Kan han være blevet en agtet og respekteret borger i byen?

Kan han have truffet en sød pige fra en af gårdene i omegnen og fået en masse børn?

Måske blev han udpeget som sognefoged og skulle så selv bistå birkedommeren eller herredsfogeden. Hvem ved.

Måske er der efterkommere efter Hans Christian lige henne om hjørnet.

I så fald ryger de måske pibe.

I hvert fald må vi sige, at retssystemet i dag er kommet lidt videre. Må vi ikke?

Conrad Johan Christian Harhoff. Ærværdig og respekteret herredsfoged og borgmester i Ringsted

Ansvarlig for herredsretten og juraen i købstaden Ringsted var Conrad Johan Christian Harhoff, som på dette tidspunkt var både borgmester, byfoged og herredsfoged. En gade i Ringsted er opkaldt efter ham.

Både Svenstrup og Skjoldenæsholm Birk havde tæt tilknytning til Ringsted.

I Vigersted har vi siden middelalderen været en del af Ringsteds "læbælte", det vil sige at bønderne i Vigersted skulle sælge deres varer i Ringsted og i øvrigt også købe ind der. i 1800-tallet var der blødt op for disse strenge regler, men Vigerstedborgerne drog stadig til Ringsted.