Da landsbyen Vigersted fik sit forsamlingshus…

 1902: Førstelærer K. Hansen fandt for Gud ved hvilken gang en stangdrukken ungersvend i skolens have. Denne havde øjensynligt gæstet Overdrevskroen med en ordentlig brandert til følge. På hjemvejen var han blevet træt, eller han var faret vild.

Han fortalte om episoden til andenlærer P. Hansen. De var begge enige om det forargelige i, at de unge mennesker mødtes på kroen og drak alt for meget. ”Det var for dårligt, at kromanden ikke holdt op med at udskænke, når gæsterne havde fået nok.” Men nu havde lærerne også fået nok.

De opsøgte Pastor Krogh Meier og fortalte om deres forargelse. Præsten var jo en lærd mand, så han udtænkte en plan.

”Vi må simpelthen skaffe et sted, hvor de unge kan mødes under ordnede forhold. De må såmænd gerne danse, bare der er ansvarlige mænd til stede. Vi skal have et FORSAMLINGSHUS!!!”

I den kommende tid taltes der meget om forsamlingshus i Vigersted, Ortved, Snekkerup og Ågerup. Ja, selv på kroen. De fleste var enige om, at ideen var god. Man kom med mange gode argumenter. Et mødested for de unge. Men det kunne vel også benyttes i folkeoplysningens tjeneste? Kunne man forestille sig kristelige, folkelige og politiske foredrag? Og så var det vel ikke kun de unge, der kunne have lyst til at mødes og få en svingom? Og så var der lige foreningerne. Husflidsforeningen, sangforeningen og skytteforeningen.

Tingene begyndte at blive sat i system, og snart afholdtes et møde på skolen, hvor et udvalg skulle nedsættes. Kakkelovnen i skolestuen var tændt, så de mange fremmødte svedte bravt. Nogle af de trivelige gårdejere havde også svært ved at få plads til maven, når de skulle bænkes på de smalle skolepulte. Det var tydeligt. at nogle af dem kom lige fra stalden.

Udvalget fik en sammensætning, som tilgodeså alle dele af Vigersted Sogn. Førstelærer K. Hansen blev formand.

De følgende dage valfartede sognets beboere – rig som fattig - til skolen, hvor lærerne udstedte beviser for de penge, der blev indsat i Sparekassen. Nogle gav nogle få kroner – andre helt op til 100. Hele 114 havde snart doneret i alt 4190 kr.

Det store gennembrud kom, da proprietær Peter Dirch Olsen fra De Place gården forærede grunden til den nu nedrevne Præstevængegård til udvalget. Her kunne forsamlingshuset snildt ligge. Midt mellem skolen og kirken.

Som præsten senere udtrykte sig ved indvielsen af huset: ”Jeg håber, at skolen som lysgiver og kirken som varmegiver vil blive årsag til at kundskabens lys og kærlighedens varme må forenes i de virksomheder, huset skal rumme. Kun lys og varme kan skabe et sundt og godt liv”

Gustav Joachim Baron Wedell-Neergaard fra Overdrevsgården ville ikke stå tilbage for proprietæren. Han donerede fluks alt det tømmer, der skulle benyttes.

Var alt nu lykke og håb i det lille sogn? Nej – ikke helt. Pludselig sprang en bombe.

 Under udarbejdelsen af vedtægterne for foreningen vakte særligt en paragraf opmærksomhed.

§7 – hvori der stod: ”Forhandling af spiritus kan ikke tillades i eller ved bygningen. Ej heller må spiritus medbringes til huset og nydes i eller ved dette. Denne bestemmelse kan aldrig nogen sinde forandres. I huset vil ved selskabelige sammenkomster kunne fås kaffe, chokolade, sodavand, dobbeltøl o.s.v.”

(Dobbeltøl: En hvidtølslignende øltype med lav alkoholprocent.)

De tilbageblevne interessenter enedes om at låne pengene i en kreditforening og bruge summen til at stille kaution.

Da arbejdet kom i udbud, indløb der adskillige bud fra lokale håndværkere. De lå på mellem 4 og 5 tusinde kroner. Tømrermester Sofus Hansen fra Borup, fik entreprisen for 3.935 kroner.

(I parentes skal det bemærkes: Da huset blev udvidet med scene og større forpagterbolig i 1949 kostede det 50.000 kr. Da huset blev forsynet med tidssvarende toiletbygning i 2005 kostede det 500.000 kr.)

Så kunne arbejdet begynde. 13. marts 1903 konstituerede bestyrelsen for Interessantselskabet Vigersted Forsamlingshus sig. 4 gårdejere, en tømrer, en stenhugger, og en skovfoged. Sidstnævnte blev formand og leverede i mange år fremover juletræet til skolens juletræsfest.

Bestyrelsen gik nu travle dage i møde. I en årrække skulle bestyrelsen stille med 2 repræsentanter, når der var offentlige dansearrangementer. Dette for at påse, at alt gik ordentligt til. Fra balkonen havde de et godt overblik.

Den 24. november 1903 blev der afholdt indvielse med fællesspisning og dans. 100 mennesker inklusiv Pastor Krogh Meier, som holdt festtalen, deltog i spisningen og dansede til kl. 2. Om præsten dansede med vides ikke.

Bag huset kunne man parkere sin vogn og heste i en stald mod at erlægge 25 øre for en enspænder og 35 øre for et tospænderkøretøj.

Sådan gik det til, da Vigersted fik sit forsamlingshus. Mange dramaer og velsignede stunder har udspillet sig i og omkring huset. Det har været en krumtap i landsbyen.

I 1950erne kunne man hver fredag mellem 10 og 12 møde op og tale med sognerådsformanden Charles Mortensen og kommunekassereren Aksel Johansen.

Senere købte Vigersted Kommune huset af foreningen, derefter fik Ringsted Kommune overdraget huset, og nu skal det så tilbage på private hænder i Vigersted.