Kirken
Kirken er et kapitel for sig. Der er mange historier.
Kalkmalerierne taler for sig selv. Vigersted kirke er fra 1100 tallet. Den blev indviet til Sct. Nicolaus. Der er kommet tårn og kor på i 1450-erne. Det er også der, den er blevet udsmykket med kalkmalerier.
Man mener, det er Elmelundemesteren ( en unavngiven kalkmaler) ,som også har malet flere kirker bl.a. Elmelunde og Fanefjord kirker på Møn. Det kan også have været en gruppe, som har ladet sig inspirere af hinanden, derfor ligheden i malemåden.
Den helgenkårede Knud Lavard gengives på et af billederne.
Vigersted Kirke er en stor kirke, fordi den har ligget ved en færdselsåre.
Der er to sagn om kirkens klokker. Det ene går på, at Johannes Fastenoves klokkerstøberlærling kom for meget sølv i klokke. Det blev Johannes så vred over, at han slog lærlingen ihjel. Der, hvor han faldt, sprang en kilde frem.
Det er Johannes Fastenoves navn, som står på en af klokkerne i Vigersted Kirke. Den klokke er støbt i 1515. Johannes Fastenowe var en berømt klokkestøber fra Holland. Han har angiveligt støbt over 30 kirkeklokker på Sjælland.
Det andet sagn handler om, at klokkestøberen hed Villum. Han kom også for meget sølv i klokken. Det blev arbejdsgiverne så vrede over, at de slog ham ihjel. Der, hvor han faldt, sprang en kilde frem. Den blev kaldt Villums kilde og skulle angiveligt have ligget, hvor Københavns vandforsyning har deres boringer nu.
Den anden klokke er støbt i 1618 af Hans Kemmer. Også han har støbt mange klokker. I Sct. Marie Kirke i Helsingør hænger en messingtavle over ham. Han er formodentlig begravet der.
Kilden skal have ligget ved Kildevej. Her havde den efter sigende helbredende kræfter. Hvis man badede i den Sct. Hans Aften, kunne man slippe for sine sygdomme. Kilden blev viet til Sct. Villum. I Vigersted holder vi på, at klokkestøberlærlingen hed Villum og døde for sine gode hensigters skyld.
Andre mener, at kilden er viet til Abbed Vilhelm til Æbelholt kloster, som blev kanoniseret i 1218. Men hvorfor skulle en kilde på Midtsjælland bære navnet på en nordsjællandsk munk?
Der er også historien om den lille brune mand, som dukker op på præstegårdens gårdsplads hvert 60. tyvende år. Han kan finde på at sætte sig på sengekanten hos sovende i præstegården eller trække kvinder i forklædet. Nogle mener, at det er en gårdbo – altså en slags nisse. Størrelsen er lille, og hans hud er brunlig mørk. Der er flere, som har set ham. Han dukker op og forsvinder der, hvor brønden var engang. 1750 – 1810-1870-1930-1990- 2050.
Læs mere om kirken på:
Hør historien om spøgeri i Vigersted
Ærkeenglen Gabriel og Knud Lavard
Seneste kommentarer
Del siden