Forten i Vigersted

 Vigersted er en forteby. En landsbytype fra Middelalderen, hvor gårdene lå i en kreds omkring forten, som var et åbent fællesareal, hvor dyrene blev samlet.

Alle medlemmer af bylavet havde fælles ejendomsret til forten og dermed lige ret til at udnytte den. Den måtte ikke bebygges uden særlig tilladelse fra bylavet.

På forten var der et gadekær, hvor dyrene blev vandet. Det fungerede desuden som branddam.

Tillige fandtes på forten landsbyens bystævne, hvor der blev truffet beslutninger af fælles betydning samt fældet domme i interne anliggender i henhold til landsbyens vider og vedtægter.

Desuden blev forten brugt til markering af fælles begivenheder og højtider.

Forten i Vigersted blev senere delvis bebygget. Bl.a. med en (nu nedrevet) smedie i det nordøstligste hjørne, samt det (nu nedrevne) bindingsværkshus på Vigersted Bygade 2. Det er opført imellem 1747 og 1793.

Ud for forsamlingshuset har der ligget nogle bygninger, som muligvis har tilhørt De Place Gården, som lå, hvor forsamlingshuset nu ligger.

Overfor kirken lå tørvehuset (fattighuset), hvor der boede 4 familier. Det blev nedrevet i 1940.

Efter at kødfoderfabrikken Kambas i Ortved var blevet opført i 1936 blev der, i 1950erne, bygget 3 arbejderhuse i fortens sydøstlige hjørne.

Huset på Vigersted Bygade 4 er opført omkring 1910.

Se placering af de øvrige 20 qr-koder på kortet her.

Omkring 10 gårde. Det er værd at bemærke, at der ikke er en vej til Kværkeby. Mosen har sat en grundig forhindring

Omkring 10 gårde. Det er værd at bemærke, at der ikke er en vej til Kværkeby. Mosen har sat en grundig forhindring

På forten afholdes der i vore dage Kildemarked i september.

På forten afholdes der i vore dage Kildemarked i september.

Seneste kommentarer

Del siden