Petra.En familiekrønike med mange aspekter og endnu flere billeder.

Der står på kirkegården i Vigersted lige vest for tårnet en gravsten med indskriften:

Førstelærer S. Hansen født 25/1 1885 død 17/12 1918

P. Hansen f. Hjelm født 13/12 1886 død 13/9 1963.

Det er iøjnefaldende, at der er så mange år imellem dødsdatoerne.

I 45 år levede Petra Hjelm Hansen som enke i Vigersted.

Årsagen var en pandemi for 100 år siden.

Sådan begyndte det.

Den unge Sigvald Hansen fra Fyn blev ansat som førstelærer af Vigersted Kommune i 1908. Da han rejste fra Fyn, indkøbte han i Svendborg et antal viskelædere til 2,80 kr, som han medbragte til Vigersted. Petra, som kom fra en børnerig familie i Skørping i Nordjylland, blev ansat som husbestyrerinde. Der gik ikke lang tid, før de giftede sig, og sammen fik de nogle gode år i Vigersted. Sigvald var en respekteret lærer, både af børn og voksne.

Man kan måske næsten se et idyllisk billede med kone og lydhøre og taknemmelige elever, hvis forældre letter på hatten eller nejer, når de møder den unge flotte lærer.

Der var en lille hage ved ægteskabet. Sigvalds forældre fra Fyn flyttede ind i skolen, hvor de boede. Det var jo dem, der havde betalt hans uddannelse.

Forestil jer billedet, da de står på trappetrinnet med deres kufferter!

Det forhindrede ikke det unge par i at få 4 børn: Aage, Kirsten, Erik og Børge.

Med til embedet hørte, at han som degn skulle synge de døde ud af hjemmet. Da den spanske syge ramte landet, gjorde han selvfølgelig sin pligt og fortsatte med at synge ud.

Forestil jer billedet af naboer og slægtninge, der synger en afdød ud og går mod kirken!

Den Spanske Syge var lige så smitsom som Corona. Blot havde den en anden målgruppe. Det var især unge mennesker, der blev ramt. Og smitten fik de ramtes immunforsvar til at galopere af sted. De blev simpelthen overophedet, med høj feber, hårtab og død til følge.

Forestil jer billedet, da Sigvald friserer sig ved morgentoiletten og pludselig står med en stor hårtot i hånden!

Forestil jer billedet, da Petra finder hårtotten, efter han er gået i skole!

I november 1918 gik han bort, som følge af pandemien. Tilbage stod Petra Hjelm Hansen som enlig mor til 4 børn. Hendes drøm havde været at blive lærer, men det nåede hun ikke, før manden døde.

Hvad så?

Børnene Aage, Kirsten, Erik og Børge skulle på en eller anden måde forsørges. Kirsten og Erik blev begge ramt af pandemien, men overlevede. Aage var 5 år, da hans far døde. Det gjorde ikke sagen lettere, at det var meget små børn, enken sad tilbage med.

Pensionsordningerne var på det tidspunkt ikke voldsomme. Enkepensionen var ikke voldsomt overvældende. Vigersted Kommune var ikke voldsomt velhavende.

Forestil jer billedet af naboerne, der ikke lige ved, hvad de skal gøre!

Forestil jer billedet - og ikke mindst lyden - af sognerådet, der holder møde om situationen!

Der måtte tænkes. Og det blev der. Proprietær Preben Dirch Olsen fra de Place gården havde i 1903 doneret et grundstykke til Vigersted Forsamlingshus.

Nu blev der tilføjet et lille grundstykke, hvorpå der blev bygget et hus til Petra og hendes børn. Hvordan huset blev bygget vides ikke med sikkerhed. Men overleveringer fra byen fortæller, at kommune, håndværkere og borgere i byen hjalp til. Både økonomisk og med arbejde.Petras bror fra Skørping var murermester og han kom over for at hjælpe med opførelsen.

Det er svært at forestille sig, men det har været folk, der byggede løs efter deres 10 timers arbejdsdag!

Det kan også være interessant at forestille sig hvorledes en nordjyde kommunikerede med midtsjællændere.

Der blev sat et klaver ind i huset – Petra kunne spille lidt klaver, og hun ønskede at blive lærer. Alle børn i byen blev beordret af deres forældre til at gå til klaverspil. Petra modtog selvfølgelig et honorar herfor.

Forestil jer billedet af børn, der får oplevelser af musikudøvelse!

Eller det modsatte!

Samt af forældre der dukker op med honorar!

Huset var trods sin lille størrelse forsynet med 2 stuer. dagligstuen og den fine stue, hvori der bl.a.stod en buffet forsynet med små skilte. Her kunne man læse, hvem der havde sponseret huset.

Petra førte regnskabet for sygekassen samvittighedsfuldt. Det var også en del af hendes overlevelsesplan. Hendes barnebarn Birte beretter, at der blev gennemgået regnskaber med sved på panden langt ud på aftenen, hvis der manglede en 10-øre.

Der har været meget varmt i huset, når den desperate Petra gennemgik bilagene gang på gang!

Frk. Madsen.

Forskolelærerinde Frk. Madsen var rimeligt godt ved muffen og hjalp Petras børn økonomisk med deres uddannelser. De tre drenge kom på Sorø Akademi, og pigen fik realeksamen i Ringsted. Det gav Frk. Madsen en vis magt over for Petra. Hun var bange for at støde forskolelærerinden, som også var kendt for sin skarpe tunge.

Forestil jer et billede, hvor Petra får kritik af sin opdragelse. Hvordan hun må holde munden lukket!

Den unge baron fra Svenstrup måtte sande den skarpe tunge, da han forlangte, at frk. Madsen skulle binde hans hest.

”Det kan du selv gøre”, lød svaret bistert.

Den lille barons ansigt har haft et tydeligt måbende udtryk!

Aages historie.

Aage Hjelm Hansen fik som barn privatundervisning sammen med Pastor Krogh Meyers søn Svend i præstegården i Vigersted. I 6. klasse startede han på Sorø Akademi

.På Sorø Akademi er 10% af pladserne reserveret til børn fra trange kår. Her har det spillet en rolle, at sognefogeden Lars Hansen kunne hjælpe med indstillingerne.

Når Aage skulle starte på skolen efter ferierne eller weekenderne, fulgte Petra Aage og senere Erik og Børge hele vejen derned på cykel.

Hun standsede cyklen uden for porten og sagde farvel. Hun ville ikke ind på akademigrunden. Det var for de fine udenlandsdanskeres sønner, og hun følte sig fattig.

Forestil jer billedet af Petra, der vender cyklen og kører hjem igen. Det må have været med en blanding af stolthed og savn.

Aage gennemførte gymnasiet på Sorø Akademi og blev senere cand. polit. Frk. Madsen støttede undervejs, og mon ikke pastoren har fundet muligheder for at støtte den fattige enke?

Senere arbejdede Aage  som journalist og redaktionssekretær på Berlingske Tidende og Politikken.

Prøv at se billedet af pastoren, som kommer forbi Petras lille hus med en avis, der kan have rummet Aages første artikel. Stoltheden hos Petra må have været til at se.

Meget dramatisk lyder det, at han blev udvist af Tyskland i 1942 på grund af en "uønsket artikel."

Artiklen skal angiveligt have beskrevet blodige begivenheder i den tjekkiske landsby Lidice.

Byen blev jævnet med jorden som hævn for et attentat mod den højtstående nazist Reinhard Heydrich. Denne var idemanden bag planen om at udrydde jøderne.

I Lidice blev alle mænd over 16 skudt. Kvinderne kom i koncentrationslejre, børnene blev gasset eller blev adopteret af nazistiske familier i Tyskland.

Der er næsten flere grimme billeder, end man kan holde ud at forestille sig!

Aages børn og hans kone Agnes, som i øvrigt kom fra Kværkeby, boede nogle gange hos farmor i Vigersted i den periode. Også i slutningen af krigen kom de på landet, mens far Aage måtte døjes med et skud i låret på befrielsesnatten.

Børnene har senere tilbragt mange ferier hos farmor i Vigersted.

Da Aage blev pensioneret i starten af firserne, skrev han artikler til Skole og Samfund om børn og ikke mindst syn på børn. Heri røber han et særdeles humanistisk syn, som respekterer børnenes integritet.

Kirstens Historie.

Kirsten fik realeksamen i Ringsted og kom i boghandlerlære.En overgang bestyrede hun den engelske boghandel i Reykjavik.

Hjemkommet giftede hun sig med fisker Jacobsen i Jyderup. Han var en del ældre end hende. Her hjalp hun med at sætte og røgte garn.

Forestil jer billedet af Kirsten i en robåd med sin ældre mand!

I 1958 tog hun lærereksamen, som dels blev finansieret af den ældre mands invalidepension og af hendes egne skriverier. Stile, som skulle skrives under uddannelsen, blev flere gange sendt til aviserne og udgivet.

Fiskeren har skrevet en af dem, da meget af hendes tid gik med at køre de 30 km mellem hjem og seminarium på knallert.

Her kan man måske forestille sig Kirsten i snevejr på knallert over snedækkede vidder!

Han fik mg-.

Man kan næsten se fiskerens smørrede grin for sig!

Han, som ellers pralede af, at han var ”karakterløs”. Dvs. uden uddannelse.

Kirsten arbejdede en årrække som lærer i Asmindrup og Holbæk.

Mens hun gik på seminariet, samlede Petra 10-ører til hende, så hun kunne benytte mønttelefonen, som var opsat der.

Eriks historie.

Erik tog realeksamen på Sorø Akademi. Senere blev han ejer af Hjelms Bolighus i Køge. Erik havde været i forretningen under en tidligere ejer.

Se billedet af Petra, der med stolthed fortæller om dette til frk. Madsen!

Eriks søn Peter, overtog forretningen, og Peters søn Lars var også bestyrer en overgang.

Når Erik og Aage besøgte moderen i Vigersted, fik de altid en pakke cigaretter hver.

Børges historie.

Børge fik realeksamen fra Sorø Akademi. Kom senere på seminarium og blev lærer.

Der er mange lærere i den familie.

Madsens humør har sikkert været godt, da hun erfarede det!

De tre drenge var ikke synderlig glade for opholdet på Sorø Akademi. Men de syntes, det var spændende at høre om de andre elevers oplevelser i udlandet. Det gav dem udsyn. Børge dør i en forholdsvis ung alder. Faktisk døde de fire søskende i omvendt rækkefølge. Den ældste sidst.

Under krigen

boede Aages kone Agnes og børnene somme tide hos Petra i Vigersted, både mens Aage var i Tyskland og under de sidste dag i besættelsen. De gik ture og besøgte bl.a. købmanden, hvor der var en væghængt telefon. Herfra kunne de ringe til Aage i København.

Man må håbe telefonen hang, så børnene også kunne tale med deres far!

Under krigen var det svært at finde stof til at sy tøj af. Men Petra havde gemt drengenes skoleuniformer, som var syet af kvalitetsstof. Det syede Agnes om til sine børn.

Børnenes glæde har været stor, når deres omsyede tøj viste sig ikke at kradse.

I 1953 var barnebarnet Peter på ferie i en måned, fordi hans forældre var i gang med overtagelsen af møbelhuset.Når de skulle med rutebilen til Ringsted, fik han en grundig gang vask. Petra sagde: " Buschaufføren vil ikke køre med beskidte drenge."

En evne, som flere børn har beundret, var, at Petra kunne knække en sukkerknald i 4 nøjagtig lige store dele. Det skete ofte, når hun skulle have en knaldtår, sammen med kommunesekretærens polsk fødte kone Veronica.

Petra tillagde sig et sprog, der var formfuldendt rigsdansk. Feriebørnene syntes, det lød sjovt, når hun fik sig en nabosnak med Marie Vejmands, som talte et formfuldendt midtsjællandsk.

Ferieoplevelserne kunne nok også nære forestillingsevnen.

Alt i alt gik det Petras familie godt. Hun formåede at give sine børn og børnebørn en god baggrund, som også hendes oldebørn nød godt af. De fik alle gode uddannelser og har sat sig spor. Mange af dem blev lærere.

Plejebørn

I en periode var Petra plejemor for tre børn: Ernst Christian, Frederik Johan og lille Vera. Født i 1924, 1925 og 1928 af Petrine Olsen, som kom til Borup mellem 1926 og 1928 fra Udbyneder i nærheden af Mariager.

Petrine havde, inden hun blev gift med børnenes far, allerede fået en datter – Aase Henriette i 1923. Faderen er noteret som ukendt. Senere har hun så mødt Rasmus Niels Olsen, som hun blev gift med i 1925. Han var far til de tre børn.

Rasmus havde haft en muligvis svær opvækst, idet hans mor blev husbestyrerinde for en enkemand med 6 børn. Rasmus` far melder historien ikke noget om. Man kan forestille sig at Rasmus har været lidt trængt i dette forhold.

I hvert fald udviklede han sig med et voldsomt temperament, og som voksen tyede han til flasken som en form for selvmedicinering. Hans kone Petrine havde også et voldsomt temperament, så bølgerne har gået højt i det lille hjem.

I 1926 arbejdede Rasmus på Edderup Skovgård. Her kom han i klammeri med fodermesteren, som han dræbte. Han blev dømt for mord og kom i Horsens Statsfængsel.

Der er grundlag for mange dramatiske billeder.

Petrine rejste med sine tre børn til Borup, hvor hun fødte Vera. På et tidspunkt har der været kontakt mellem Borup og Vigersted Sogneråd, for at finde et egnet sted til de tre yngste børn. Måske har baronen på Svenstrup også ud fra sit lokalkendskab været den, der formidlede kontakten. I hvert fald har Petra skulle have en ydelse for at tage børnene i pleje.

Pladsen har været trang, men mon ikke forholdene har været bedre hos Petra, frem for Petrine? Det er i hvert fald, hvad Rasmus Olsens nieces datter siger. Vera blev af de andre børn i Petras familie i mange år betragtet som en lillesøster.

Begravelsen.

Petra døde i 1963, hvor hun boede hos sin søn i Køge.

Petra beklagede sig aldrig.På trods af de trange kår og en kronisk astma og bronkitis, bevarede hun et lyst sind. Hun var stolt af sin familie og satte en ære i at være gavmild.

Forestil jer en propfuld kirke i Vigersted med børn, plejebørn, børnebørn og tidligere naboer!

Sognepræst Henning Madsen sagde i sin begravelsestale:

”Man ser det ofte, at det er de hårdt stillede, der bedst forstår andres nød og har det bedste overskud. Livet lærte hende, at det væsentlige ikke består i det ydre men i det indre.”

Præsten citerer også et digt, som en finsk soldaterenke har sat på sin mands gravsten:

”Det liv er ikke længst, som længst har varet.

Den lever længst, som fylder livet bedst.

Den ikke rigest er, som mest har sparet.

Nej den er rigest, som har givet mest.”

Det kan anbefales at gå en tur på kirkegården i Vigersted for at se gravstenen vest for tårnet og lade billeder defilere forbi.

De tanker, man kan gøre sig ved Petras skæbne, kan godt sætte tingene i perspektiv i denne tid.

Vi har på nuværende tidspunkt (december 2020)kun lige rundet 1000 døde af Corona i Danmark.

Den Spanske Syge kostede 16.000 døde ud af en befolkning på 3 millioner..

Petra var enke i 45 år, men hun var ikke sådan at kue.

Kommentarer

Flot beretning

Jeg sidder lige og læser om Petra Hansen.
Det har været hårdt for hende.
De 3 børn hun havde i pleje, Ernst, Frederik og Vera var min mors fætre og kusine. Deres far var min mors morbror.